Hos True Bias mener de, at det skal være nemt at sy din egen garderobe og samtidig også være sjovt og berigende. De designer symønstre, der er er moderne og en praktisk tilføjelse til din hverdagsgarderobe. Symønstrene har en trinvis vejledning, der hjælper dig gennem hele syprocessen.
True Bias er et amerikansk firma, og deres symønstre inkluderer bl.a. toppe, bukser, kjoler og bluser. Deres mønstre er designet til en højde på 165 cm, så hvis du er højere eller lavere, skal du huske at justere mønsterdelene.
De er også begyndt at udvikle deres symønstre i to forskellige størrelsesintervaller, men der er dog stadig nogle af deres gamle symønstre, der stadig kun fås i det mindre størrelsesinterval. Det større størrelsesinterval er dog på vej for alle deres mønstre.
Deres lille størrelsesinterval går fra str. 32-52 og er udviklet til en C-skål, og deres store størrelsesinterval går fra str. 46-62 og er udviklet til en D-skål. Du kan læse mere på denne side om, hvad en C- og D-skål er i symønstre, da det ikke svarer til størrelsen på en almindelig bh-skål.
Besøg evt. True Bias' hjemmeside her for at få inspiration og tip til deres symønstre.