Bomuldsjersey til hele familiens hverdagsgarderobe
Blød, strækbar og åndbar – bomuldsjersey er perfekt til T-shirts, kjoler, bukser og børnetøj, der skal kunne bruges igen og igen. Her finder du kvalitetsjersey i fine farver og prints, klar til dit næste syprojekt.
Køb bomuldsjersey online hos os, og få det leveret direkte til døren eller til nærmeste pakkeshop.
Bomuldsjersey er en af de mest brugte metervarer til hverdagsgarderoben – og med god grund. Det er blødt, strækbart, behageligt mod huden og nemt at få til at fungere i mange forskellige typer tøj.
Hos os finder du bomuldsjersey i lækre kvaliteter, både ensfarvet og med print, så du kan sy alt fra basisbluser til farverigt børnetøj.
Bomuldsjersey er strikket stof, og det er netop strikkestrukturen, der gør stoffet elastisk og behageligt at have på. De fleste kvaliteter er tilsat en smule elastan/lycra, som giver ekstra stræk, hjælper stoffet med at holde faconen.
Bomulds-jersey tilsættes dog lycra for at gøre det ekstra strækbart.
Vores bomuldsjersey ligger typisk med ca. 2-8 % elastan, hvilket er ideelt til T-shirts, kjoler og andet hverdagstøj til hele familien.
Til dig, der gerne vil tænke på miljøet, har vi også økologisk bomuldsjersey, som er markeret med tydelig label i shoppen.
Bomuldsjersey er utrolig populært til at sy tøj til både børn og voksne og fås i ensfarvet og med tryk som blomstret stof eller børneprint. Mønstret bomuldsjersey med flotte design er perfekt til at skabe unikke kreationer. Det er særdeles velegnet til at sy T-shirts, toppe, nattøj, undertøj, kjoler, jumpsuits og børnetøj, og især børn vil elske bomuldsjersey til børnetøj.
Bomuldsjersey er mere "stift" i det end fx viscose-jersey, hvilket gør, at hvis du fx syr en nederdel med vidde, vil den strutte mere, end hvis du fx syr den samme nederdel i viscose-jersey, som falder tungere og draperer mere.
Hvis du vil sy efter et snitmønster, skal du tjekke, hvilken type jersey som anbefales til det mønster.
Der kan nemlig være stor forskel på pasformen af det færdige stykke tøj, afhængigt af hvilken type jersey du bruger. Du kan derfor opleve, at en kjole du har syet i bomulds-jersey, som passer perfekt, slet ikke passer lige så godt, hvis du syr den i fx. viscose-jersey, da dette stof som regel er meget tungere og falder helt anderledes.
Der findes mange tips på nettet til, hvordan du kan tilpasse et mønster, som er beregnet til det ene eller det andet, så du får en perfekt pasform, uanset hvilken type jerseystof du vælger.
På de enkelte metervarer i kategorien finder du vaskeoplysninger i denne type oversigt:
| Om | Betydning |
|---|---|
| Vask | Må maskinvaskes ved 30 grader, skånsom vask |
| Rens | Alle typer rens undtagen triklorethylen |
| Tørring | Bør ikke tørretumbles |
| Strygning | Stryges ved lav varme |
| Blegning | Undgå blegning |
Når du skal sy i bomuldsjersey, er det vigtigt, at du bruger den rette nål, da du ellers risikerer, at der kommer huller i stoffet, eller at det kan løbe. Det kan du læse mere om i vores blogindlæg om at sy i jersey her.
Hvis du har en overlocker, kan du overlocke kanterne, så de ikke ruller alt for meget.
Hvis du mangler inspiration til, hvad du skal du sy, kan du se et væld af symønstre.
Behageligt og blødt: Bomuldsjersey er utrolig blødt, og det er derfor velegnet til hverdagstøj og tøj til afslapning.
Åndbart: Bomuldsjersey er åndbart, og det kan anbefales til både sommertøj og vintertøj.
Strækbart: Uanset om du syr tøj til børn, hvor stor bevægelighed er vigtigt, er bomuldsjersey også velegnet til en kjole, der sidder rigtig flot, og stoffet er praktisk at sy i til alle kropsformer.
Holdbart: Bomuldsjersey holder til at blive vasket mange gange, og har du syet i stoffets trådretning, undgår du at tøjet bliver skævt.
Miljøvenligt: Bomuld er en plante, og stoffet er som udgangspunkt mere bæredygtigt end syntetiske stoffer. Vi har et bredt udvalg af økologisk bomuldsjersey, og du kan se alt vores økologisk stof samlet på ét sted.